Velkommen i

Eventyrklubben Hillerød

Kære alle

Det er en ganske særlig oplevelse at sidde sammen med jævnaldrende og se film sammen – i fællesskab.

Eventyrklubben Hillerød er for børn og unge, som inviteres i biografen den kommende sæson i årets mørkeste måneder, hvor regn og blæst kombineret med kulde er en del af vilkårene på vore breddegrader.

Så er det godt, at vi har filmklubben, som hver måned inviterer indenfor i biografens varme til store oplevelser fra efterårets start til forårets komme.

I filmklubben kan børnene se en række fremragende film, hvor humor, spænding og gode historier ses og opleves foran det store lærred i fællesskab med andre jævnaldrende børn.

Vi har sammensat et varieret filmprogram, som er tilpasset de forskellige alderstrin – og vi glæder os til at byde alle velkommen til en sæson, som både byder på sjov, skæg og spænding.

Og det er endda til en pris, som alle burde have råd til, nemlig 275 kr. for en hel sæson.

Snak med dine klassekammerater og venner og tilmeld jer.

Vi glæder os til at se jer.

Flemming Riedel, formand
Eventyrklubben Hillerød
Mobil: +45 42 64 61 61

Eventyrklubben Hillerød